Særegne og fantastiske danse og melodier på Lejreegnen for 100 – 200 år siden flettes med dans og musik i Sønderho for 50 år siden. Begge ses dermed i nyt lys.
Program:
19:30 Dørene åbner. 19:30 – 20:00 Poul fortæller om de to kulturområders dans og musik, og introducerer ballet og aftenens forløb frem til kl. 23.
Pris: 120 kr., medlemmer 100 kr.
Poul Bjergager: Violin.
Rune Barslund: Harmonika.
Frederik Mensink: Kontrabas.
Lejre og Roskilde kommuner satser sammen med ildsjæle i folkemusikken på at skabe en egentlig revival af deres lokale traditionsdanse med tilhørende musik. Stoffet er nu arkæologisk udgravet, analyseret og rekonstrueret.
Poul Bjerager fulgte Sønderhos gamle spillemand Frits Brinch tæt fra 1972 til 1992. De spillede meget sammen, og Frits delte sine historier og drømme. Poul har optaget kilometervis af bånd med ham. Vi møder Frits i glimt i form af film og lyd.
Efter at have etableret den danske rigsspillemandsordning, der hædrer især lokale traditioner, har Poul gennem de sidste syv år alene fokuseret på sit eget nærområde. Forbilledet er Sønderho, selvom vilkårene er vidt forskellige – hvorfor og hvordan?
Vi inviterer dansere fra Roskilde/Lejre Historisk-arkæologiske Forsøgskvadriller til at deltage, så de overraskende, festlige og anderledes Roskilde/Lejre-danse kan køre straks efter blot en enkelt visning og måske nogle få ord.
I pausen under ballet tager vi en fælles dialog med deltagerne om dansenes kvaliteter og betydningen af ”ægte” lokale traditioner … og hvad er det ?
Arrangementet er støttet af Sorø Kommune og Statens Kunstfond.